Fra tilmelding til studiecyklist

Vi får ret tit spørgsmål om, hvor længe der går, inden man får en studiecykel. Og hvordan man får at vide, man er blevet tilbudt en. 

Det kan vi egentlig godt forstå. Så derfor har vi lavet denne lille miniguide til alle jer studerende, som er så fantastiske at støtte op om vores koncept og som er lidt uklare på forløbet fra tilmelding til studiecyklist.

 

1. Du tilmelder dig konceptet

Så snart du er tilmeldt konceptet, kommer du i kø til en studiecykel i din by. Ventetiden varierer nogle gange, alt efter hvilken by du bor i. Hvis du synes ventetiden er lidt lang, er du altid velkommen til at ringe til os for at høre, hvad status er i din by.

2. Vi matcher din profil med en annoncør

Når vi formidler reklameplads til vores annoncører, tænker vi altid over, hvilke studerende der matcher brandet og reklamen bedst. Det gør vi for bedst muligt at sikre, du interesserer dig for din annoncør og deres produkt. 

3. Du bliver tilbudt en studiecykel

Så snart vi har et match, sender vi dig en mail. Heri står der, hvem din annoncør er og hvis muligt, vil vi også sende et billede med at reklamen. Derefter kan du tage stilling til, om du vil have studiecyklen. Vil du det, finder du også informationer om betaling i mailen

4. Du bliver studiecyklist

Når du har accepteret tilbuddet, går vi straks i gang med at samle din studiecykel. Senest en uge efter din accept, sender vi dig datoen for uddeling af din studiecykel. Vi uddeler altid i samme by, som cyklerne skal reklamere og altid på et centralt sted. 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret med det seneste fra Studiecykel.dk, ved at tilmelde dig nyhedsbrevet og få det hele serveret i din indbakke. I nyhedsbrevet holder vi dig opdateret om ledige studiecykler, nye annoncører, konkurrencer og meget mere.