Nye priser & vilkår for NYE studiecyklister

Nye priser og vilkår for studiecyklister 

I 2015 vil vilkårene og priserne for NYE studiecyklister være ændret. Vi fjerner det halvårlige servicetjek og mindsker dermed prisen for de studerende. Tilgengæld vil vi have de studerende til at blive mere engagerede med annoncørerne og os på de sociale medier.

I slutningen af 2014 viste en undersøgelse, vi foretog på Facebook, at vores brugere er interesserede i at betale mindre for at få en studiecykel mod at deltage aktivt på sociale medier, f.eks. ved at dele billeder på Facebook. 

Vi lytter gerne til vores brugere og derfor starter vi medio januar 2015 med første skridt ved at mindske prisen og regulere den obligatoriske serviceaftale.

Fremover skal den studerende nemlig kun betale for et afleveringseftersyn, der skal gøre cyklen klar til næste bruger. 

Det betyder, at studerende nu kun skal betale 299,- og kun skal møde op til udlevering samt aflevering af sin studiecykel udover eventuelle reklameskift.

Tilgengæld forpligter den studerende sig fremadrettet i kontrakten til at poste eller fremsende billeder til sociale medier, primært Instagram og Facebook såfremt dette ønskes af den givne annoncør eller Studiecykel. Der vil dog max være tale om 1 gang i kvartalet og der vil ligeledes være mulighed for at vinde forskellige præmier.

 

Vi håber, I vil tage godt imod de nye tiltag og at det kan være med til at gøre studiecykler endnu mere eftertragtede for studerende.

 

Har I kommentarer eller gode råd og ideer, så hører vi meget gerne fra jer på info@bikemedia.dk

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret med det seneste fra Studiecykel.dk, ved at tilmelde dig nyhedsbrevet og få det hele serveret i din indbakke. I nyhedsbrevet holder vi dig opdateret om ledige studiecykler, nye annoncører, konkurrencer og meget mere.